onsdag den 11. januar 2012

Lukket i morgen torsdag

I morgen tager jeg toget til Herning for at blive fyldt op med nyheder, inspiration og er sikkert meget træt på vej mod Sjælland igen i morgen aften. Derfor holder butikken lukket i morgen, torsdag d.12.januar. Jeg glæder mig rigtig meget. Det er flere år siden, jeg sidst var på Formland messen. Den er fyldt til randen med livstil, legetøj, dimser.. og meget meget andet... jeg håber, at jeg får lyst til at købe det HELE. Jeg skal mødes med mange af mine leverandører på legetøj, forhåbentligt møde en masse nye. Jeg er spændt på, hvad de har med. Det er også fantastisk at gå rundt og se alle de dejlige brugskunst ting og sager. Jeg er jo vild med at lave en masse ting selv, og også her er messen skøn... der findes uendelige meter af flotte bånd, papir, små dimser som jeg kan bruge til mine kort... jeg bliver sikkert inspireret til en masse nyt!!!! Og det bedste af det hele er, at jeg skal følges med Mette fra From&Fræk i Bagsværd. Hvor bliver det hyggeligt!