fredag den 23. oktober 2009

SÅ ER DER KOMMET HUMMEL!!




Så er der kommet den første del af Hummels vinter09 kollektion. Det er bare gode sager. kig ind og se! Der er logo-bluser, nederdel, sweatpants, badekåber og meget andet. Der er kun 1 på hver størrelse denne gang, så det er først til mølle...


God weekend til jer alle.

onsdag den 21. oktober 2009

250 julegaver til Rumænien

Ønskefrøen støtter mange gode formål, herunder organisationen "BØRN I RUMÆNIEN". I år har jeg besluttet at lave en julegave-indsamling til de 250 børn, der er på bjergskolen og i H.C. Andersen-børbehaven i Dubova-kommune.
Vil du hjælpe? Så skal gaverne bestå af følgende ting: Skriveredskaber (kuglepenne, blyanter, blyantspidsere, viskelædder (et eller to d´er?), linealer, farveblyanter m.v.), slik eller chokolade (Ikke lakrids, det kan børnene ikke li`), et eller to stykker legetøj til hvert barn, papir-blokke.. og hvad I ellers kan finde på. Det skal kunne være i en skotøjsæske.
Hver gave pakker jeg selv ind til børnene. Har du lyst til at lave dette sammen med dine børn, er I velkommen til at sætte et billede af jer selv indeni æskens låg.
(Jeg tager gerne imod løse genstande til pakkerne, det er IKKE påkrævet at I laver færdige pakker.)
Tingene afleverer I i Ønskefrøens butik i Vestergade 6 i Sorø.
Jeg vil på forhånd sige tak for jeres støtte. Mange kunder i Sorø har allerede støttet mit arbejde for denne organisation med legetøj, tøj og andre sager.

fredag den 16. oktober 2009

LAGERSALG

Ønskefrøen holder lagersalg fredag d.23.10 kl.13-17 og lørdag d.24.10 kl.10-14 på torvet i Holberg Arkaden i Sorø.
Kig ind og gør et kup. Priserne er helt i bund, og starter ved kun 15kr.
Der er et blandet udvalg i både tøj, strømper og andre sjovt ting og sager.
HUSK det er IKKE muligt at betale med dankort ved lagersalget.
NU SKAL DER RYDDES OP! Vi ses! :-)

onsdag den 7. oktober 2009

Vintertilbehør i svære mængder


Butikken buger af lækre elefanthuer tykke og tynde, strik-vanter og luffer, halstørklæder, futter og halsedisser i et hav af farver og mønstre.


Der er vintertilbehør fra melton, minymo og fra Ønskefrøens egen produktion.


KIG ind og se alle de dejlige valgmuligheder til dit barn.


Priserne er fra 39kr for 2par vanter.