onsdag den 24. november 2010

OPFYLDNING af HUMMEL


JUBIII!!!! SÅ er der fyldt op af de fine blå heldragter og de stribede old schoole body´er fra Hummel til babydreng.
Der er også kommet joggingbukser til både store og små drenge. KIG IND!

fredag den 19. november 2010

NYE japanske viskelæder







SÅ er der ENDELIG blevet fyldt op med et hav af nye ORIGINALE IWAKO viskelæder fra Japan. Viskelæderne er vældig populære, søde at samle på, gode til at viske med, GIFTFRIE og produceret på en miljøvenlig fabrik i Japan.
Viskelæderne er gode til kalendergaver, fødselsdagsgaver og fantastiske at samle på.
Der er både nye modeller og gensyn med gode venner i de nye sending.




JOHA! ULD!


ØNSKEFRØEN er i tirsdags blevet JOHA-forhandler. Jeg manglede noget godt uld-undertøj, så det vil være de JOHAprodukter, du indtil videre vil kunne finde i butikken. Varerne lander i dag eller i begyndelsen af næste uge. Jeg har på opfordring indkøbt uld til både store og små.

Joha skriver bl.a. på deres hjemmeside:
  • Joha er Skandinaviens største producent af uldartikler m.v.
  • Virksomheden har mere end 40 års erfaring og har i dag egen produktionsfabrik i Ukraine med mere end 350 ansatte.
  • Joha´s produkter er kendetegnet ved den kompromisløse kvalitet, hvor der kun anvendes de bedste materialer. Alt testes og produceres af slidstærke og miljørigtige materialer, som kan tåle at blive vasket igen og igen. Det tidløse snit kombineret med den gode holdbarhed gør Johas produkter populære.
  • Miljørigtig produktion, der har ført til, at vi som den første producent af undertøj og nattøj er blevet godkendt til at bruge EU-Blomsten. Dette er din garanti for, at produkterne hører til markedets mest miljøvenlige uden at kvalitet eller funktion forringes. Da omtanke for miljøet er en del af Johas ideologi har vi også en økologisk serie mærket med EU-Blomsten, som giver den ultimative garanti for sundhedsvenlige og miljørigtige produkter.


torsdag den 18. november 2010

Julepakker til Rumænien


Igen i år har vi pakket julegaver til fattige børn i Rumænien. Denne gang gik det meget stærkt, da foreningen "Børn i Rumænien", som kører direkte derned med gaverne, skulle afsted en måned tidligere end sidste år. Så desværre blev det ikke mere end et par få dag, at de fine pakker stod i vinduet. Takket være det legetøj, som I var så søde at aflevere hos Ønskefrøen efter dette års børneloppemarked i september.. ja så blev der pakker til 120børn. De fik alle sammen en fin stof pose med en større pose slik, samt legetøj og et stort eller flere små tøjdyr i.

Jeg måtte dog erkende, at fordi det skulle gå ret stærkt med at pakke i år, så måtte jeg skrue mit ambitionsniveau ned i forhold til sidste år... men ejg håber at børnene alligevel bliver glade for at få en gave.

2.a. på Borgerskolen pakkede igen i år nogle rigtig fine julepakker til deres venskabs-skole i Doubova. Der går ligeså mange elever i denne bjergskole, som der går i 2.a.. så det passede fint med antallet af gaver. Her fik alle elever et fint til&fra-mærke med deres samt givernes navn på. Flere af børnene havde, igen i år, klistret et billede af dem selv indeni låget på gaven.

TAK til alle for hjælpen. Stor tak til min mor og June for hjælp til at pakke pakkerne.

onsdag den 17. november 2010

Kalendergave-tid..





Der er et dejligt udvalg af gode og brugbare kalendergaver i god kvalitet. Priser fra 10kr... der er Hello Kitty- blyanter, blokke og en masse andre gode ting, dino serie med puslespil, selvlysende dinoer, blyanter og andet... klistermærker og tatoveringer, viskelæder og lege-mad i træ og stof.


mandag den 15. november 2010

Meget mere WHEAT


SÅ er der kommet en masse mere WHEAT. På bilederne her ses WHEAT ankelstrømper, som jo so bekendt KUN koster 20kr pr. par, jeg har også bestilt 9 nye farver i basis bluser.. så er der kommet et hav af strømpebukser og på opfordring også WHEAT knæstrømper. På grund af stor efterspørgsel har jeg også fået en marine og råhvid stribet bluse hjem til drengene, og så er der blevet fyldt op af nogle af de ting, jeg havde i forvejen..

JULEHUSET er på vej..




Efter dette års børneloppemarkede i september, fik jeg forærende dette hjemmebyggede dukkehus... efter en del overvejelser, blev jeg enig med mig selv om at bygge huset om til et nisseværksted. Så nu har vi malet det hvidt over det hele.. siden billederne her blev taget, har mine børn og jeg lavet en del forskellige ting til huset, herunder en masse små julepakker, ønskesedler og en masse andet... som det nok kan regnes ud, skal der bl.a. være en systue i huset. Huset afsløres i butikkens midterste vindue fredag d.25.nov, netop denne aften hvor julebelysningen i Sorø tændes.


tirsdag den 2. november 2010

Nyt Hummel..

Noget af det nye hummel til de store drenge. Fra str.92.

mandag den 1. november 2010

Laanngg lørdag



Sådan så det ud, da vi hyggede til lang lørdag i butiken i oktober... jeg gentager hyggen lørdag d. 6.november fra kl.10-14. Der vil være kage, saft og te på kanden..(Denne gang dog uden pandekager, da Katja også har gang i mange andre ting.) SÅ KIG IND til endnu en hyggelig lørdag.