fredag den 25. oktober 2013

konkurrence om 10 stykker tøj fra MOLO

https://www.facebook.com/photo.php?fbid=565733960160467&set=a.565729090160954.1073741843.190157164384817&type=1&Theater



 
 
VIND! Vi trækker lod om 10 stykker tøj fra MOLO, hvis vi vinder deres vindueskonkurrence! Du kan hjælpe os til at vinde. Tryk "like" på vores billede på Molos facebook side, via linket foroven. Vi har brug for ALLE de stemmer vi kan få. TAK!!! Du kan stemme indtil d.31.okt. Jo flere stemmer, jo bedre!!! :-)

printeren kører

Lidt nyt fra min printer....Ønskefrøen har jo købt en tekstil printer, og den snurrer derud af!I denne uge har jeg bl.a. printet en masse økologiske bæreposer til Fairstyle. De blev rigtig glade for dem! Dejligt at lave noget, som der bliver sat pris på.

tirsdag den 22. oktober 2013

Hummel på tilbud

Alt Hummel tøj er sat ned med -20% resten af oktober måned. Det gælder alt tøj samt vinterovertøj  fra  sidste vinter. Fortøj og overtøj og tilbehør fra denne sæson er ikke sat ned. Du får -15% i kontant rabat og 5% på dit frø-kort. Hvis du ikke har et frø-kort så laver vi et til dig ganske gratis med det samme i butikken...

Nye børn i butikken

Vi har fået et par nye børn i butikken. Du vil nok mest møde dem i vores vinduer....

søndag den 13. oktober 2013

Efterårsferie i butikken

Så er efterårsferien her...det bliver en farvepalet af oplevelser, opgaver, udfordringer og koordinering...

I butikken ser det ud til at blive sjovt. Vi har åbent som normalt, måske lukker vi en time eller to før om onsdagen, men ellers ingen problemer...

Vi har en masse gode tilbud, og så er det et populære stempelkort til børnene. Der er mange, der har brudt ind med aktiviteter, så derfor er der faktisk stempel-aktiviteter fordelt over hele ugen denne gang. Se efter stempelkortet i Sorø avis i denne uge. Alternativt kan stempelkortet hentes på Turistkontoret og hos os,og måske også i andre butikker, der printer det ud.

Til de, der ikke ved , hvad det går ud på.. butikker, Sydbank og bibliotek har forskellige aktiviteter, som børnene kan deltage i De kan gå rundt i byen sammen med voksne.. forældre, bedsteforældre .. så får børnene et stempel ved hver aktivitet, de har deltaget i. Stempelkortet kan afleveres hos os eller på Turistkontoret, når man ikke vil være med mere, og så deltager man i en konkurrence om fine præmier. Det er IKKE nødvendigt at have alle stempler for at deltage.

Der vil være fine tilbud på regntøj, termotøj, gummistøvler, huer og alle salgs vanter og luffer.

Vi glæder os meget til at se jer.

lørdag den 12. oktober 2013

har du brug for?

Er der et eller andet du ABSOLUT må eje? Men først vil købe når der kommer børnepenge? Så kom ind og få det lagt til side, eller skriv det til os i en besked på facebook.. så lægger vi varen til side til dig. 

Mvh Nynne og Birgitte, Ønskefrøen

Godt nyt fra name it!

Det her er godt nyt! Hatten af for Name it!

Artiklen her kommer fra Retail News.
Den 31.oktober lancerer Name It et nyt bæredygtigt og permanent koncept.


- Med det nye tiltag ønsker vi at sætte fokus på miljørigtig afskaffelse og genanvendelse af gamle tekstiler som tøj og sko. Vi har derfor indgået et samarbejde med det tyske recycling firma I:CO, der er specialiseret inden for netop dette område, oplyser name it i en pressemeddelelse.

- Vi har siden september 2012 kørt konceptet i alle danske og udvalgte svenske name it butikker, og snart kan alle forbrugere i Danmark, Norge, Sverige, Finland,
Island, Færøerne, Irland, Tyskland, Østrig og Holland også aflevere deres brugte, aflagte og endda ødelagte tøj og sko i alle name it’s retail butikker – det gælder
uanset tøjets eller skoenes mærke, stand og kvalitet.

Fra name it’s butikker bliver tøjet sendt til sortering, hvor det enten sendes videre til genbrug eller bliver nedbrudt til fibre, der kan indgå i produktionen af andre materialer som fyld til bamser, isolering til huse og legepladsunderlag.

- Hos name it ønsker vi, at dette initiativ skal være fra barn til barn. For hvert kilo, der bliver indsamlet, donerer vi derfor 4,5 kr. til et velgørende formål, der arbejder for børns vilkår.