søndag den 25. august 2013

Print til dig

Ønskefrøen har købt en tekstilprinter... Nogle af jer har allerede hørt om det i butikken... Jeg kunne jo faktisk ikke vente på at den kom....jeg har i de 8år, jeg har haft butikken, aldrig ligget søvnløs over den. Men den her printer har drevet mig ud i overarbejde. Jeg har simpelthen SÅ mange ideer, som jeg vil lave.... Personlige t-shirts med print, navn, børnens egne tegninger, fotos, og meget mere... Muleposer til gymnastik, indkøb, til skiftetøjet i børnehaven eller vuggestuen... T-shirts til events, rund fødselsdag, veninde bluser, ... Jeg kunne blive ved... Og det bedste af det hele er, at DU selv bestemmer, hvilket print du vil have.... Her ser du den første t-shirt vil har lavet i går. Jeg glæder mig simpelthen SÅ meget til at komme i gang med at bruge den. Gode ideer og ønsker modtages gerne!!!!

onsdag den 21. august 2013

Sorø debat i tv

Så har vi da fået sat Sorø på landkortet. Sommerens debat om genbrugsbutikker, der rykker ind på byens bedste adresser har nu nået de landsdækkende mediers sendeflade. I aften kan vi opleve Formand for SET (Sorø turist og event) Tina deltage i en debat med Folkekirkens nødhjælps formand. Tv2 nyhederne har også været forbi Sorø og lavet interviews.

Problemet er jo landsdækkende, derfor kommer denne problematik op på landsplan. Mange mindre handelsbyer oplever at specialbutikker må dreje nøgle om i disse tider, lokaler står tommer og så rykker genbrugsbutikkerne ind. Finanskrise, nethandel, outlets? Årsagerne er mange. Hvis genbrugsbutikken er flot og har nogle hjælpere, der er gode til at lave nogle flotte vinduer, indrette en spændende butik, så der er noget for kunderne at se på.. ja så er det jo dejligt. Men hvis kunderne oplever, at det de ser er skrammel og ubrugelige varer, er det jo ikke ligefrem fremmende for handlen. Hverken for butikken selv eller for byen.

Nogle vi sige, at sådan er det jo med alle varer, og ja enten kan man lide udstillingen i vinduerne eller ikke. Der findes også rigtig mange gode og velfungerende genbrugsbutikker, selvfølgelig gør der det. Ingen kan vel have det mindste imod tanken om, at brugbare varer kan få et liv mere.

Men... set fra detailhandlens side, så har vi her "nye" spillere på banen, der på ingen måde deltager på samme vilkår, som vi andre. Genbrugsbutikkerne har gratis varelager, ingen lønninger, betaler ingen moms.. al ære og respekt for det frivillige arbejde, men hvis man vil "lege" detailbutik, så man også deltage på nogenlunde lige vilkår. Jeg synes faktisk også, at det er traveligt fra hjælpeorganisationernes side at flytte ind i lokaler med SÅ dyr en husleje. Du støtter jo IKKE humanitært arbejde ved at handle i genbrugsbutikker, der har en husleje på over 20.000,-kr om måneden. Du støtter jo med de første mange køb ,den private udlejer eller den fond som ejer lokalerne.Tænk at arbejde frivilligt i mange timer for at rejse penge til verdens fattige, men så lige skal trække den høje husleje fra først. Genbrugsbutikkerne lukker heller ikke lige, hvis det ikke går godt. De har en kæmpe organisation i ryggen til at dække husleje o.s.v. Så sandsynligheden for, at lokalerne kommer i bud igen, er relativt lille.

Personligt synes jeg, at ALLE forretningsdrivende/butikker mv. der bor i midtbyen (genbrugsbutik eller ej) bør være med til at betale til fx vores julebelysning, vores fælles arrangementer. Mit håb er, at brugsbutikkerne vil deltage aktivt i lange lørdage og andre events, og bakke op om handelslivet på gadeplan.

Det, det her handler om, er, at vi alle løfter i flok og skaber en spændende by for vores kunder at handle i. At vi giver den en ekstra skalle, så vi bliver ved med at trække kunder til fra de omkringliggende byer, at vi viser, at vi i Sorø kan noget, der er værd at køre efter.

For at give et godt eksempel, (hvis jeg må bruge Ønskefrøen som eksempel), så har vi på ca.4. mdr fået ca.700 medlemmer af vores kundeklub. Det er vel at mærke kunder, der skal møde op fysisk i butikken og melde sig ind (et antal på under 10pers har meldt sig til via mail). Vi har i dag talt, at de 700 kunder til sammen deler 21 forskellige postnumre. Det er, fordi Ønskefrøen formår at give kunderne en oplevelse, en dejlig butik med et bredt udvalg, en god service, og lyst til at komme igen. Det er DET det hele handler om, hvis vi skal overleve som handelsby.

Størstedelen af vores varer kan købes via nettet, men alligevel trækker vi kunderne til i vores fysiske butik. Vi har nemlig ingen netbutik. Men vi blander det med specielle varer, som IKKE findes på nettet. Og det er faktisk ikke alle vores kunder, der har sagt "Ja" til at blive meldt ind i kundeklubben.

..og så må du endelig ikke være i tvivl om, at det at drive detailbutik er HÅRDT arbejde ... men vi elsker det!!

mandag den 12. august 2013

Skolebøger

Jeg ved ikke, hvordan I har det hjemme hos jer... Men jeg har det med bogindbinding som med gaveindpakning... Det skal være sjovt og værd at se på... Og tænk skolebøgerne skal bruges et helt år... Så SKAL de altså være fine. Jeg bryder mig ikke om almindeligt indpakningspapir ej heller bogbind. Jeg synes ærligt talt, at almindeligt bogbind er for dårlig kvalitet... Så her ser du et eksempel på, hvordan min datter maries bøger ser ud i år... To x gavepapir fra butikken (badænder og gult m prikker) og de to andre er papirark fra www.brugtbar.dk /butikken i Storgade i Sorø. Jeg har valgt at pakke et lag cellofan udenom papiret for at styrke det endnu mere...

torsdag den 8. august 2013

Nyt Hummel

Der er pakket en masse nyt lækkert tøj ud fra danske Hummel. Hummel laver tøj til børn i alders gruppe fra 0 til 12år. Ofte er tøjet lidt småt i størrelsen, sko og støvler er der lidt delte meninger om.. Nogle synes, at de er store og andre synes, at de er små... Uanset har jeg efterhånden målt en del af dem ud overfor hinanden.. Og jeg kan kun sige, at størrelserne er meget forvirrende. Nogle modeller er str32 lige så stor som 33 i andre modeller. Så for en sikkerheds skyld, så tjek lige en ekstra gang, om den enkelte sko eller støvle, nu også passer dit barns fod. 

Det er mulig på de fleste modeller at tage indersålen ud og måle om længden passer til foden. Du kan lægge din egen finger foran foden, på tværs. Hvis din finger kan være der, så er der voksetillæg nok. Hvis du ikke kan tage sålen ud, så bed barnet om at trykke foden så langt frem som muligt, mens det har skoen på.. Hvis du kan få din finger ned bag ved barnets hæl, så er skoen stor nok. Der må ikke være mere plads.

onsdag den 7. august 2013

Sistema drikkedunk og madkasse

SKOLETID... husk at Ønskefrøen har et KÆMPE udvalg af madkasser og drikkedunke fra SISTEMA.

torsdag den 1. august 2013

Lions markedet 2013

I morgen er det igen tid til det årlige Lions marked. Ønskefrøen har en masse gode tilbud i den forbindelse. Mange tilbudsvarer er sat ned til 100,-kr pr. Del. 

Husk vi har besøg af fotograf Claus Helveg i morgen fra kl.10-20 kig ind og få taget gratis billeder af dine børn. Bagefter er der mulighed for at købe billederne digitalt eller på print. Vær opmærksom at der er nogle tidspunkter der allerede er optaget. Skriv evt til Claus på info@claushelveg.com