søndag den 4. september 2011

STORE loppedag!



Så var det igen tid til store loppedag i Sorø. Som altid var det fint vejr, man ku jo kun frygte det værste efter denne våde sommer. Men vejret og humøret var højt. Traditionen tro, samlede vi resterne af børnenes legetøj ind, da loppemarkedet var slut. Det var igen i år til det gode formål, "Børn i Rumænien". De danske børn og forældre var glade, Søren var glad og børnene i Rumænien er nok dem, der bliver gladest. Jeg forbeholdte mig ret til at sortere ting fra til de julepakker, som jeg nu også har fået for vane at pakke til H.C. Andersen-børnehaven. Samt bøger og spil, røg også ind i butikken.. ja de fleste vil nok synes, at der ikke er plads.. det er der faktisk heller ikke :-) Men jeg ved jo hvor glade sfo´en, børnehaverne og dagplejen her i Sorø bliver, når de får nogle af resterne... denne gang har jeg også valgt at give nogle af disse (for de rumænske børn, ikke brugbare ting) til Foreninger, der kan have glæde af dem...


Min egen glæde blev endnu større, da jeg for lidt siden åbnede min mail, og så, at der var en mail med ros til mit arbejde med at støtte "Børn i Rumænien" og et medfølgende sponsorat til foreningen fra en lokal virksomhed. Hvor er det skønt!!! TAK!!