torsdag den 27. februar 2014

Forår i butikken.

Forår i butikken.  Det vælter ind med papkasser fyldt til randen  med nye forårsvarer. Vi pakker ud så hurtigt, vi kan.

tirsdag den 25. februar 2014

Pudetrykkeri

Er i fuld gang med at printe puder til en anden butik... det er spændende og dejligt at være kreavtiv.

søndag den 23. februar 2014

Vintergækker

Min kære datter har leget med frugtfarve og vintergækker.. her er altså den ægte vare  hverken filtre eller andre fototricks.. kun frugtfarvetricks i vasevandet.

fredag den 21. februar 2014

Godnat blev der sagt..

NU MÅ jeg da vist se at pakke sammen og gå i seng... men jeg er lige midt i en hastesag... jeg skal lave kort til en ny butik, der åbner i Solrød på torsdag. Og jeg elsker jo at lave kort.. så jeg har slet ikke tid til at sove.. jeg laver både store og små kort. Stempler, tape, klistermærker, papir, tegninger og mere endnu... rød og sort er en kombi på vej.. jeg springer ud i det;-) se i øvrigt mit helt nye ugle stempel. . Er det ikke skønt?

Bonus kan indløses

Husk at få indløse din Ønskefrø-kundeklub-bonus inden d.31.marts.2014  se alle reglerne her på siden under fanebladet "kundeklub".

tirsdag den 18. februar 2014

HUMMEL NYHEDER

Så er der nyheder på skohylderne. Tjek disse letvægts-sko i cool neon. Ønskefrøen har dem i str.30-38 i alle tre farvekombinationer.






torsdag den 13. februar 2014

tirsdag den 11. februar 2014

Nørd...

IVi er netop kommet hjem fra en dejlig vinterferie i Berlin.. så det kommer jeg til at skrive en del om den næste tid.. her bare lige et kreativ-nørd-billede af nogle af de godter, jeg fik købt med hjem... tænk hvor skønt det er for sådan en som mig at vade rundt fra den ene lille special butik med dims efter den anden... i dag var vi så endelig i "Boesner" en KÆMPE STOR  art-supply butik. Min datter og jeg gik rundt med stor fornøjelse og så og pillede i al verdens kulstifter, artlinere, gaffatape, tykke og tynde tusher, blæk og.. og.. jeg kunne blive ved.. SÅ føler man sig virkelig som en nørd. (Sjovt nok var der indrettet en hyggelig "stue" med kaffeautomat ved siden af indgangen... der sat min søn, min mand og min mor og ventede;-) psstt.. h is du også er en skrive/tegne nørd så har de en webshop:-)

Lukket lidt i ferien

Nok lidt sent at byde ind med denne info. Men ønskefrøen har lukket mandag tirsdag og onsdag i uge 7. Torsdag fredag og lørdag igen alm åbningstider. Der er "tegn-en-kat" konkurrence i forbindelse med stempelkort-aktiviteterne de 3 dage. Tegn en kat og tag med eller tegn en i butikken og deltag. Obs! Katten må KUN tegnes med sort eller grå og med gule øjne. Brug kridt, tush, blæk, farvelade men helst KUN grå og sort. Tak:-)

tirsdag den 4. februar 2014

Lukket i dag

Ønskefrøen holder desværre lukket i dag. Jeg er blevet syg. Vi har åbent igen i morgen.  Undskyld til jer der går forgæves.

torsdag den 30. januar 2014

Messebilleder

Økologiske katte fra freds world og "klodset" kage fra LEGO ;-)

Messe

Vi er på messe og har netop mødt en gammel kending hos green cotton/freds world.. her er en god stemning og flere nye mærker. Det er dejligt at se, at der er nye, der har mod på at starte tøjfirmaer op.

onsdag den 29. januar 2014

Messetid

I morgen er det messetid igen. Denne gang skal vi på CIFFmessen i Bella centeret.  Vi tager børne-delen, hvor vi skal besøge bl.a. cost:bart, petrol, mikkline, joha, rebus og mange andre.  Vi skal nok sende lidt friske billeder både på facebook og her i løbet af dagen. Irene er i butikken, så der er åbent som normalt.

lørdag den 25. januar 2014

Kyndelmisse i sorø

Det var en meget kold fornøjelse.. men en fornøjelse var det. Som altid. Der var kyndelmisse i Sorø her til aften. Vejret var koldt og klart og lysene var mange og flotte. Sorø var lyst op på et utal af forskellige måder.. på huse, på træer, på græs.. oppe og nede.. ungernr hyggede sig med at lave smukke isskulpturer på torvet, min kære husbond spillede guitar i Saxos celle i Kloster porten.. (jeg frøs som bare pokker om tæerne.. har beklageligvis fået forlagt mine vinterstøvler...NU MÅ jeg have fundet dem igen...) men smukt var det hele!

søndag den 19. januar 2014

Slutspurt

Fra i morgen så er der slutspurt på udsalget hos Ønskefrøen. Udvalgte flyverdragter, vinterjakker og forårsjakker er sat helt ned til halv pris. Alle En-fant sutsko er ligeledes til halv pris.

Alt nedsat tøj i babyafdelingen er nu til halvpris, i mellemgruppen str.92-122 har vi lavet et stativ med tøj sat ned til 100,- pr.del. Hos de  store børn str.128-176 er der både 100,- og 200,- krs tøj at vælge imellem.

Mange andre gode slutspurts-tilbud.

Så er er helt utroligt mange gode tilbud. Så kig ind og gør et kup! Og hjælp os med at tømme hylderne, så vi kan begynde at fylde de nye forårsvarer ind i butikken.