torsdag den 27. juni 2013

Bestillinger på stribe

 
Mon du nogensinde har tænkt over, årets gang i en butik som Ønskefrøen? Jeg oplever, at når jeg har haft nogen i jobtræning eller praktik, så går der en masse ting op for dem...
 
Jeg skal ikke fortælle det hele, men kan bare sige,
  • at vi netop i denne tid, holder udsalg på varer, der har været i butikken siden januar og før... derfor er det RESTER, der er tilbage. Det er forårs/sommerkollektioner 2013.
  • Der kommer High summer-kollektioner i april.
  • at de nye efterårs kollektioner begynder at blive leveret i butikken her i juni og juli.
  • at vi er i gang med at lægge ordre på nye varer, der kommer i butikken til januar 2014, d.v.s. forår/sommer-tøj til næste år.
Alt dette sker, mens vi (måske) står med godt sommervejr på hånden, og kunderne har brug for badetøj, shorts, T-shirts og sommerhatte... og nogle gang er nogle størrelser på sommervarerne udsolgt, når de skal bruges.. men det er, som sagt, fordi nogle af dem har ligget på hylderne siden januar... ligesom efterårsvarerne kommer nu, og I måske først ønsker at købe dem til julegaver....
 
Det kan lyde meget ulogisk, men så igen... der kommer jo fx. ingen og køber shorts og T-shirts i september, så derfor gælder det jo om at tilpasse sit lager, så vi ikke står tilbage med aaallltt for meget...