søndag den 21. oktober 2012

krea-dame?

Så NU har jeg gjort alvor af truslerne om at holde nogle kreative-aftner på loftet i butikken... har du lyst til at være med? Vi kan være ca.15, så vi mangler nok ca 10 på nuværende tidspunkt...
Det handler om at hygge og inspirere hinanden, hjælpe hinanden og få nye idéer... uanset om du filter, strikker, dimser, stempler, syr, klipper, laver smykker eller hvad det nu er du kan.. så er du velkommen...

Vi mødes første gang mandag d.29.okt kl.19-21(cirka), der handler det om at tage det med du er igang med eller gerne vil igang med... så mødes vi igen onsdag d.21.nov hvor det jo KUN kan handle om JULEHYGGE!! Det er ligeledes kl.19-21..

Skriv en mail til mig, navn og telefon nr og lidt om hvorfor du har lyst til at være med. Tilmelding er nødvendig. Pris 30.kr pr. gang til lidt kaffe og te.