onsdag den 21. oktober 2009

250 julegaver til Rumænien

Ønskefrøen støtter mange gode formål, herunder organisationen "BØRN I RUMÆNIEN". I år har jeg besluttet at lave en julegave-indsamling til de 250 børn, der er på bjergskolen og i H.C. Andersen-børbehaven i Dubova-kommune.
Vil du hjælpe? Så skal gaverne bestå af følgende ting: Skriveredskaber (kuglepenne, blyanter, blyantspidsere, viskelædder (et eller to d´er?), linealer, farveblyanter m.v.), slik eller chokolade (Ikke lakrids, det kan børnene ikke li`), et eller to stykker legetøj til hvert barn, papir-blokke.. og hvad I ellers kan finde på. Det skal kunne være i en skotøjsæske.
Hver gave pakker jeg selv ind til børnene. Har du lyst til at lave dette sammen med dine børn, er I velkommen til at sætte et billede af jer selv indeni æskens låg.
(Jeg tager gerne imod løse genstande til pakkerne, det er IKKE påkrævet at I laver færdige pakker.)
Tingene afleverer I i Ønskefrøens butik i Vestergade 6 i Sorø.
Jeg vil på forhånd sige tak for jeres støtte. Mange kunder i Sorø har allerede støttet mit arbejde for denne organisation med legetøj, tøj og andre sager.